”Et skvat har to liv”…

... stod der for nylig som blikfang i nyhederne i min Google-læser. Hva' for liv - jo, Politiken har sendt en medarbejder på opdagelsesrejse som "tegneserieversion af sig selv" i Second life med besked om at rapportere fra denne "gigantiske livssimulator". Læs om hans genvordigheder og meritter i 6 afsnit her.

De kolleger, der har været på turen, kan sikkert nikke genkendende. Jeg har det til gode, og således forberedt og rustet begiver jeg mig ind i det andet liv …

... Mit alias Tarah Theas tumler forvirret ind i en underlig verden, forsøger at samle sig og finde ud af at begå sig. Hun er slet ikke vant til at bevæge sig rundt i virtuelle verdener – endnu da – tumler rundt og støder ind i ting som en anden hjælpeløs stakkel, falder i vandet og flyver ind i trækronerne o.s.v. Heldigvis har hun ude i den analoge verden en supporterende teenager, der kender konventionerne (Flyve op? Page up!). Godt nok er der skiltet undervejs, meeen helt let gennemskueligt er det nu ikke. Og når der så pludselig er en fremmed fyr, der snurrer rundt foran hende, fremviser sine store muskler og på ubehjælpsomt kineserengelsk spørger om hun vil flyve på hans skuldre, bliver hun helt forfjamsket og får trykket på de forkerte taster. De ender dog med at være gode venner...

Tilbage i den analoge verden - så vidt, så godt, det var første runde; der var mange informationer på en gang - og en masse muligheder. Det var Orientation Island - derefter må vi ud af "kravlegården".