Selv om det er snildt, løser det dog ikke dilemmaet mellem at arbejde på personligt login og på fælles login. Og man kan ikke ”tagge” på anden måde end ved det navn, man giver sit bogmærke. Og man kan heller ikke dele med andre.
Første gang, jeg hørte om del.icio.us, tænkte jeg, at her var der noget, der lød smart og brugbart i vores sammenhæng. Bogmærker repræsenterer en erfaring, en mulig løsning, en viden, og vi har alle nogle gode steder, der kan være en hjælp i en snæver vending, også for en kollega. Det har ofte ærgret mig, at jeg ikke har kunnet stikke snablen ned i denne del af kollegers ”viden”, eller for den sags skyld kunnet finde min egen, når jeg er på vagt på fælles-login. Den eneste form for organiseret videndeling af bogmærker, vi har lavet, har været i form af intrasider, der har skullet vedligeholdes. Del.icio.us må kunne bruges!
Og ligger det så lige for - vil jeg bruge det? Tja, måske... ikke nødvendigvis til de mere private svinkeærinder - de ligger fint på pc'en hjemme. Og til det arbejdsmæssige klarer jeg mig egentlig ganske udmærket med min bogmærkefil på K-drevet. Jeg vil ikke sige, min forventning blev skuffet, men... Det skal nok prøves mere i praksis - måske bliver det en hybrid landing. Ku' være en ide at bruge det som team.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar