I mål

Løbet er gennemført - alle 23 ting er prøvet af, udforsket i højere eller mindre grad, med mere eller mindre held, men prøvet af, det er de. Det har været en udfordrende tur, lærerig, besværlig, sjov, frustrerende, vellykket. En rigtig god ide med et fælles projekt på denne måde, men også tidskrævende. Næste gang skal det ikke være oven i et andet stort fælles projekt, som også har første prioritet...

23 ting har været et skub til at vove sig ud på steder, hvor grunden gyngede lidt. E-læringskonceptet giver rum til at gøre det i eget tempo og i det omfang man magter/orker og på det tidspunkt, der passer – og man får fingrene i skidtet på en anden måde end på almindelige kurser. Jeg har i hvert fald fået prøvet ting af, som jeg ellers er skøjtet forbi og har nøjedes med "at kende til". Det har været en god støtte med lidt indledende beskrivelse og vejledning på dansk i de enkelte moduler. Man kan ellers let lade sig bremse af uoverskuelige menuer og dropdowns i mængder og begreber, man ikke helt forstår, og hvad risikerer man nu lige at komme til at sige ja til...

Om de enkelte ting har jeg vist skrevet så rigeligt undervejs, men hvad bliver så hængende?
IGoogle og reader er allerede fast inventar, Messenger kan sagtens blive det (og jo, jo, jeg ved godt, at vi har Biblioteksvagten, men er der noget principielt i vejen for, at vi også har Messenger på vores telefonvagt? Se f.eks. Blågården). Del.icio.us skal jeg vænne mig lidt mere til at udnytte fuldt. Google.docs er også et værktøj, jeg tager til mig, Gliffy og Writeboard ryger ud igen. Flickr er en god kilde i mange sammenhænge; podcast, YouTube og Last.fm bliver nok mest til underholdning. Second life springer jeg elegant hen over. Hvad har manglet? Måske MySpace.

Tak til Monica for et godt oplæg til en kollegial tumleplads. Der er blevet snakket, forsøgt, udforsket, brokket og grinet på kontorerne rundt i huset.
Og så har det for mig været en tilfredsstillelse i sig selv, at mine teenagere også har kunnet lære lidt over min skulder...

Avatarbreakdance

... Tarah hopper af sted igen – denne gang skal det være real second life. Besøger pligtskyldigst Info Island, men det er nok det forkerte tidspunkt, for der er ikke et øje. Teleporterer til Korsbæk efter en opfordring til at modtage et "landmark" og bliver forsynet med nogle nye klude i "Tøjhuset". Forsøger forgæves at få en øl i "Cafe Det Lamme Får" efter at have vandret rundt i de aftenøde gader. På torvet er der nogle få stykker, der hænger ud - virker som om de har været der længe.

Der må være noget mere liv andre steder (endda temmelig meget mere liv, at dømme efter noget samtale "near you", der dukker op i en boks - Tarah rødmer)

Finder et sted, hvor man kan danse, og hun finder ud af, at det slet ikke er så svært at danse breakdance. Lader sig teleportere til et "popular place" for at få lidt mere gang i den, havner et besynderligt sted, en mellemting mellem et varehus og et fitnesscenter - og så fryser skærmen. Tilbage til den analoge verden...

... til det første liv, hvor man også kan klæde sig ud og danse og hænge ud i 3D - og hvor øllet smager bedre. "Get a first life!"

Det bliver ikke mig, der kommer til at tilbringe timer i Second life. Sjovt nok at prøve, men det fanger mig altså ikke. Fascinationen af magiske virtuelle fantasiverdener kan jeg til nød forstå, men SL? Magien mangler - eller også har Tarah bare ikke fundet den.

”Et skvat har to liv”…

... stod der for nylig som blikfang i nyhederne i min Google-læser. Hva' for liv - jo, Politiken har sendt en medarbejder på opdagelsesrejse som "tegneserieversion af sig selv" i Second life med besked om at rapportere fra denne "gigantiske livssimulator". Læs om hans genvordigheder og meritter i 6 afsnit her.

De kolleger, der har været på turen, kan sikkert nikke genkendende. Jeg har det til gode, og således forberedt og rustet begiver jeg mig ind i det andet liv …

... Mit alias Tarah Theas tumler forvirret ind i en underlig verden, forsøger at samle sig og finde ud af at begå sig. Hun er slet ikke vant til at bevæge sig rundt i virtuelle verdener – endnu da – tumler rundt og støder ind i ting som en anden hjælpeløs stakkel, falder i vandet og flyver ind i trækronerne o.s.v. Heldigvis har hun ude i den analoge verden en supporterende teenager, der kender konventionerne (Flyve op? Page up!). Godt nok er der skiltet undervejs, meeen helt let gennemskueligt er det nu ikke. Og når der så pludselig er en fremmed fyr, der snurrer rundt foran hende, fremviser sine store muskler og på ubehjælpsomt kineserengelsk spørger om hun vil flyve på hans skuldre, bliver hun helt forfjamsket og får trykket på de forkerte taster. De ender dog med at være gode venner...

Tilbage i den analoge verden - så vidt, så godt, det var første runde; der var mange informationer på en gang - og en masse muligheder. Det var Orientation Island - derefter må vi ud af "kravlegården".

Musik - last.fm.mm.

Så er der kommet endnu lidt mere lir på bloggen. Nu må sønneke, som kiggede med over skulderen til ting nr. 1-2-3 da vist indrømme, at den er ved at være pimpet lidt op. Jo, her kommer mor i overhalingsbanen. Han er begyndt at kigge interesseret - her foregår vist et og andet.

Last.fm har han ikke hørt om - det har han nu. Og jeg har lyttet rundt og prøvet af - med en blandet oplevelse og uden helt at få overblik over, hvordan den hænger sammen. Nogle gange får jeg kun 30 sekunder af et nummer, andre gange hele nummeret. Træls, at man ikke kan høre en bestemt kunstner, kun nogen lignende, men det ligger vel i hele konceptet, at det er tagging, der binder det hele sammen. Prøvede en ung (klassisk) stjerneviolinist af og fik foreslået et par andre violinister, et par pianister, en cellist, en strygekvartet og en mig ukendt fransk filmmusikkomponist. Lignende? Jo, måske... Andre forsøg faldt bedre ud og gav en masse inspirerende at udforske, så Last.fm kommer på mit repertoire. Men bortset fra det er jeg nu ikke nogen stor tilhænger af random play, som det vist hedder på nudansk.




Musicovery og Liveplasma har jeg kigget på før, men ikke brugt så meget. Musicovery ku' jeg dog godt finde på at rykke lidt længere op på listen over besøgsvenner. Liveplasma kan bruges lidt á la Litteratursidens "noget der ligner".

Senere:
Så fik jeg alligevel høvl for at have installeret Last.fm. Den blander sig nemlig i juniors ITunes, hver gang han åbner den, og så interesseret var han altså ikke i at scrobble. Nå, det må vi se, hvad der kan gøres ved...

Mere podcast

Lave min egen podcast? Jeg kan se, at det har givet problemer for andre, og det er en overvindelse at bræge ind i en mikrofon, så jeg er på nippet til at springe over. Men man kan da forsøge at skyde genvej og låne noget andet steds fra.

Sådan bliver det: Jeg forsøger at "låne" en optagelse fra DR med elever fra Århus Musikskole. Følger anvisningerne, og alt ser ud til at køre fuldstændig som det skal - der kommer bare ikke en lyd. Måske er filen for stor - der kommer timeout!
Sletter det hele og prøver en gang til. Timeout! Så stopper jeg også.

YouTube

Har egentlig allerede lavet ting nr. 19, men ku' alligevel ikke nære mig, da jeg fandt denne via et gammelt indlæg på biblog. Den er ganske vist ikke fra YouTube, men det kan vel være det samme. Supermarkedet som web 2.0 med tagging og det hele? Hvorfor ikke. Den kommer lige med:

glumbert.com - Supermarket 2.0

Man kan finde alt muligt på YouTube - skidt og kanel og guld iblandt. Faldt helt hen over nogle gamle optagelser med NHØP og Kenny Drew og følte mig tilbage i 70'erne, da de spillede på Tagskægget i Klostergade ...

Podcast

Har ofte tænkt: Hvor er der meget godt i radioen - blot en skam, at man ikke har tid til at høre det. Nu er det ingen undskyldning, at man ikke er hjemme på det pågældende tidspunkt, for meget mere end jeg forestillede mig bliver podcastet. Og så går det let som i slikbutikken - man kan slet ikke få nok. Google-læseren fik allerede i lektion 2 nok at følge med i, så jeg behersker mig og udvælger et forholdsvist kort program: Sproghjørnet. Undlod Torsdagkoncerten, men overvejede "P2plus på en time" - ugens kulturprogrammer på P2 i kort sammendrag, det må da være effektivt for travle mennesker.

Husets teenagere har været der før mig, så ITunes er selvfølgelig på plads på pc'en. Nu benyttede jeg så lejligheden til at prøve den til podcast også (jeg har lige hørt i "Sproghjørnet", at man ikke sætter flertals-s på engelske låneord, så det hedder altså ikke podcasts - og heller ikke teams eller mails...) Prøvede bl.a. nogle videopodcast med anmeldelser fra musikmagasinet Rolling Stone.

Dokumenter - hele og delte

Gliffy kommer jeg næppe til at bruge ret meget. Fik skitseret planen over vores baghave, som er under omlægning, så nu kan jeg eksperimentere med placering af nye bede. Tror dog, det bliver svært helt at slippe blyant og papir - det er også nemmere at tage med ud i haven end pc'en...

Google dokumenter og regneark, Writeboard eller lignende er mere oplagt. Hver gang vi er flere, der skal udarbejde et dokument, har vi sendt versioner rundt til hinanden i en lind strøm, og vi løber sur i versioner, der krydser hinanden. Vi har ikke været gode til at bruge muligheden for at lægge een fælles version på et fælles drev. Det her er nemt, og det er rigtig snildt, at man kan se og sammenligne de forskellige versioner. Writeboard er meget simpelt at gå til, men noget begrænset, synes jeg - Google docs er også let at bruge og giver mulighed for mere nuancerede opgaver. Jeg kan godt lide, at man udover at dele også kan bruge Google docs som kladde for sig selv. Sig mig: har Google sponsoreret dette e-læringsprojekt...?

Men i øvrigt: hvordan harmonerer de her ting - det være sig wiki eller Google eller Writeboard - med vores intra og med vore bestemmelser for it-sikkerhed? Kan/skal noget af det erstatte intra? Kan det være et supplement, og skal vi så til at holde styr på flere dokumentorganiseringer...?

Privat er det en anden sag. Jeg tror, jeg vil gribe fat i noget af det her til foreningsarbejde.

Så opdagede jeg forresten lige, at min Library Thing-dims nu er begyndt at vise det, jeg bad den om, da jeg lavede den, uden at jeg har gjort mere, så der har nok været en scriptfejl. Måske den samme fejl som har drillet Agnete?

Wiki

Wikipedia er et af de største eksperimenter i demokrati, offentlighed og nytteværdi og uden diskussion den mest succesrige eksponent for alle disse (Information, 17. feb. 2006)

Jeg bliver vist ikke den store bidragyder til Wikipedia, men lidt er der da kommet på. Har rettet nogle små skrivefejl, korrigeret betydningen af et musikudtryk og føjet et par nye udtryk til. Kiggede lidt på debatter og redaktionsprincipper, altså lidt af den verden, der ligger bagved.

Selv om jeg jævnligt tyr til Wikipedia - især på en telefonvagt eller Biblioteksvagt - og også tit har fundet brugbare og konkrete svar, har jeg stadig så'n lidt fornemmelse af ... mjah, er det nu fyldestgørende? Og det bliver bedre hen ad vejen og hele tiden, og det er et stort og flot projekt, og ...

Så husker jeg også lige for et års tid siden, da det kom frem, at amerikanske politikere havde ændret deres profiler til noget, der var mere positivt, og kontorer på Capitol Hill tilmed havde været involverede. Eller problemet med plantede oplysninger/vandalisme, der nyligt ramte en tyrkisk-amerikansk historiker, der forsker i det armenske folkedrab. Han blev tilbageholdt af de amerikanske myndigheder på baggrund af plantede oplysninger, der satte ham i forbindelse med terror - oplysninger, han kunne tilbageføre til sin Wiki-biografi...

Men Wikipedia er jo en stærk ressource, især når det drejer sig om aktuelle begivenheder og teknologi - nok specialområder for mange af bidragyderne. Og på naturvidenskab skulle den være lige så troværdig som Encyclopedia Britannica. Men når det drejer sig om politiske, historiske, samfundsfaglige og lignende spørgsmål, vil jeg stadig supplere med andre kilder.

Historikeren Antony Beevor siger:
"Hvad jeg har oplevet med Wikipedias opslag er, at der mangler en tilfredsstillelse, ikke så meget på grund af unøjagtigheder, men der er en masse vage udsagn, som du ikke rigtig kan tilbagevise, men som du heller ikke nødvendigvis finder nyttige."

Men vi bruger dem!

Super-Flickr - nu direkte til blog

Edinburgh street performers,
originally uploaded by jannemei.

Flickr er et fantastisk sted med masser at gå på opdagelse i og masser at bruge af - har allerede været der og hentet noget til Infogalleri m.m. Kendte godt til Creative commons, men ikke hvordan det bruges på Flickr, så jeg har nok forbrudt mig lidt nogle gange.

Det gør jeg til gengæld ikke denne gang. Dette billede er tildelt fri brug med angivelse af ophav. Ku' godt tænke mig, at der var lyd på også...

Fandt oven i købet ud af, at billedet kunne sendes direkte fra Flickr og ind på min blog. Nogle billeder har en lille knap: 'blog this'. Ved at følge den kan man få Flickr til at oprette et indlæg i sin blog med billedet i et valgt layout. Dette indlæg er således skrevet i og sendt fra Flickr - jeg er spændt på, om det virker, for så er det godt nok smart. Mon der er andre, der har prøvet det? Erfaringer?

Senere: Jo, det virkede, og resultatet blev som det ses ovenfor

Flickr

Billeder fra ferien? Jamen den foregik jo på bagterassen, og så interessant er den ikke, at jeg har taget billeder af den. Men familiens yngste, derimod, fik luft under vingerne, og her ses en meget stolt garderpige på toppen af den kinesiske mur.

Hun havde heldigvis kamera med, og hun har velvilligt stillet billeder til rådighed for min udforskning af Flickr's fortræffeligheder, så her er nogle udvalgte skud fra hendes turalbum.

Library Thing

En ny ting, der skal prøves af. Det gik nemt nok med at blive oprettet og få lavet en elektronisk ... bogreol vil jeg ikke kalde det, men så hylde da. Om det med tiden bliver til en hel bogreol, ved jeg ikke. Det er en sjov ting og inspirerende at udforske, men det bliver nok mest for sjov. Der er ikke mange danske titler, og jeg opgav at bakse med at lægge danske forsider på. Og uanset hvor meget jeg i øvrigt baksede og prøvede med forskellige udfomninger af min widget-dims, lykkedes det ikke at få den til at vise mere end to forsider, selv om jeg pænt bad den vise 8 (i hvert fald ikke så det så nogenlunde ordentligt ud), og det er de to, som jeg har fælles med flest andre. Har sikkert bare overset en eller anden lille detalje lige for næsen af mig... Og nej, Agnete, det hjalp desværre ikke at ændre skabelon.

Jeg tror, jeg går til min rigtige bogreol i stedet for og finder mig en håndholdt godnatbog.

Mere del.icio.us

Jo, det er et træls problem, at bogmærker ikke følger med fra pc til pc; det har irriteret mig - indtil jeg blev klar over, at det har vi for så vidt allerede en brugbar løsning på, nemlig at lægge dem på sit personlige K-drev. Det er vist ikke særlig udbredt, så her kommer en reklame for vores intra (sti:Vejledninger/IT/diverse):


Selv om det er snildt, løser det dog ikke dilemmaet mellem at arbejde på personligt login og på fælles login. Og man kan ikke ”tagge” på anden måde end ved det navn, man giver sit bogmærke. Og man kan heller ikke dele med andre.

Første gang, jeg hørte om del.icio.us, tænkte jeg, at her var der noget, der lød smart og brugbart i vores sammenhæng. Bogmærker repræsenterer en erfaring, en mulig løsning, en viden, og vi har alle nogle gode steder, der kan være en hjælp i en snæver vending, også for en kollega. Det har ofte ærgret mig, at jeg ikke har kunnet stikke snablen ned i denne del af kollegers ”viden”, eller for den sags skyld kunnet finde min egen, når jeg er på vagt på fælles-login. Den eneste form for organiseret videndeling af bogmærker, vi har lavet, har været i form af intrasider, der har skullet vedligeholdes. Del.icio.us må kunne bruges!

Og ligger det så lige for - vil jeg bruge det? Tja, måske... ikke nødvendigvis til de mere private svinkeærinder - de ligger fint på pc'en hjemme. Og til det arbejdsmæssige klarer jeg mig egentlig ganske udmærket med min bogmærkefil på K-drevet. Jeg vil ikke sige, min forventning blev skuffet, men... Det skal nok prøves mere i praksis - måske bliver det en hybrid landing. Ku' være en ide at bruge det som team.